Kort (geografi) - South Bend

South Bend
South Bend er administrationsby i St. Joseph County i Indiana, USA. Byen ligger ved floden St. Joseph River tæt ved flodens sydligste punkt, hvilket har givet byen dens navn (South Bend betyder "sydlige bøjning eller bue"). Ved folketællingen i 2020 havde byen 103.453 indbyggere, og det er den fjerdestørste by i Indiana. Det samlede storbyområde "South Bend–Mishawaka metropolitan area" havde 324.501 indbyggere i 2020. Byen ligger lige syd for Indianas grænse til Michigan.

Området blev bosat i begyndelsen af det 19. århundrede af pelshandlere og blev fik af by i 1865. St. Joseph-floden prægede South Bends økonomi op gennem midten af det 20. århundrede. Adgangen til floden hjalp den tunge industrielle udvikling, som f.eks. Studebaker Corporation, Oliver Chilled Plow Company og andre store virksomheder.

Indbyggertallet i South Bend faldt efter 1960, hvor det toppede med 132.445 indbyggere. Dette skyldtes hovedsagelig migration til forstæderne samt nedgangen for Studebaker og andre tunge industrier. I dag er de største industrier i South Bend sundhedspleje, uddannelse, små virksomheder og turisme. Blandt de resterende store virksomheder i området er Crowe, Honeywell og AM General. Byens økonomi og kultur er påvirket af det nærliggende University of Notre Dame.

I 2010'erne begyndte byens befolkningstal at stige for første gang i næsten 50 år. Den gamle Studebaker-fabrik og det omkringliggende område, der nu kaldes Ignition Park, er ved at blive ombygget til et teknologicenter for at tiltrække ny industri.

Byen blev omtalt i forbindelse med den tidligere borgmester Pete Buttigieg, der var kandidat ved det demokratiske partis primærvalg forud for præsidentvalget i 2020 og nuværende transportminister i Bidens regering.

 
Kort (geografi) - South Bend
Land - USA
USA's flag
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii.

Med mere end 9,6 millioner km² og en befolkning på mere end 330 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 14.260 mia. dollar, verdens største økonomi.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
USD Amerikanske dollar (United States dollar) $ 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
FR Fransk (French language)
ES Spansk (Spanish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Canada 
  •  Cuba 
  •  Mexico